Ertebølle-stammen.

En rest af lavt forædlede landfår fra Vesthimmerland, der har været kendt lokalt i 100 år eller mere.

 I 1993 blev en gammel vædder og 6 moderdyr indkøbt af Leo Kortegaard fra en familie i Ertebølle, der havde haft dem i deres varetægt siden århundredeskiftet. Ertebøllefårene er siden blevet opformeret og princippet i avlen er at holde dem i de oprindelige moderlinier og anvende et relativt stort antal væddere. I 2001 blev den oprindelige besætning overtaget af Jakob Kortegaard og familie, som siden har holdt fast i princippet med hensyn til renavl og 7 moderlinier baseret på de oprindelige stammødre. På denne måde er bestanden opformeret til 120 moderdyr, derudover er der 6-8 mindre besætninger med Ertebøllefår.

Danske Landfår og Hvidhovedet Marskfår

De egentlige Danske Landfår består af to populationer der er navngivet efter de lokaliteter de kommer fra. Hulsig fårene fra Nordjylland og Ertebølle fårene fra Himmerland. Det de har til fælles er deres evne til at klare sig under ret ugunstige betingelser og at de derfor er stærkt påvirket af naturlig selektion. Om Hulsig fårene ved vi at der er indkøbt en Oxforddown vædder fra Per Poulsen i Tolne der på det tidspunkt havde avlscenter. Desuden er der indblandet Texel, hvilket næppe har været planlagt, fra den nærliggende Milegård. Det har præget dyrene både hvad angår størrelse og type. Ertebølle fårene er gennemgående lidt mindre og viser ikke samme tegn på indkrydsning af forædlede fåreracer. Det hvidhovede Marsk får er tæt i slægt med Romney Marskfåret fra England og det Hvid Hoved kødfår som tyskerne kalder deres Marsk får. Det er robuste får med en uld både på hoved, ben og mave. Ulden er grov tæppeuld som normalt først klippes om sommeren, da den resten af året skal beskytte fåret mod vind og vejr i det læfattige marskområde. De er i besiddelse af en genetisk betinget resistens mod løbe tarm orm og producerer meget velsmagende kød. Det er vigtigt at seriøse avlere går ind i bevaringsarbejdet for at bevare de egenskaber vi ved de har og medvirke til at skaffe dokumentation for de egenskaber vi tror de har.

Hans Ranvig

LÆS MERE OM DE OPRINDELIGE DANSKE FÅRERACER PÅ WWW.DANSKEFAAR.DK

Der er ikke mange Ertebøllefår i denne verden - kun omkring 150 stykker. Men for 100 år siden og længere tilbage, har de fleste får i Danmark nok mindet om Ertebøllefårerne, dog har man på de gode jorde, haft Marskfår, der stammer fra Sønderjylland. De danske landfår kaldte man for landfår, hedefår eller klitfår alt efter lokalitet. Danske landfår har aldrig været udsat for en målrettet avl, får har nok ofte været et supplement til de andre dyr på gården - et nøjsomt dyr, der kunne passe sig selv på de dårligste jorde. Ertebøllefåret præsenterer højest sandsynligt et typisk landfår fra de magre jyske egne ved århundredeskiftet. De minder på mange måder om andre oprindelige nordiske får, dog har man nok for at forbedre kødkvaliteten, udsat engelske væddere (South down), hvilket en del af vores besætning også bærer præg af.   

I slutningen af 1800-tallet har man forbedret den danske fårebestand med importerede får, dengang mest fra England, men senere kom også Texel-fåret til. Efter 100 års målrettet avlsarbejde har der ikke været mange oprindelige landfår tilbage. I 1970erne blev det atter moderne at flytte på landet og leve det naturlige liv, mange af de nuværende danske fåreavlere startede på dette tidspunkt. Nu avlede man med racer som gotlænderfåret, finuld og mange andre spændende fåreracer i Danmark. Først senere blev nogle få fårefolk interesseret i at avle med de oprindelige danske racer - og da var det næsten for sent. I 2004 blev der oprettet en forening for de oprindelige danske fåreracer - Bevaringsforeningen for Hvidhovedet Marsk og Dansk landracefår, men den er desværre nedalgt igen, da vi var for få aktive medlemmer. Der er nok 50 avlere i Danmark som arbejder med de oprindelige danske fåreracer. 
Du kan læse mere på www.danskefaar.dk.