 |
|
|
 |
|
|
|
 |
 Årets gang med ertebøllefår
Vi har haft Ertebøllefår siden 2001. På Engdal bliver vi hele tiden klogere med hensyn til drift af jorden, avlen og den daglige pasning af dyrerne. Vi har dog efterhånden fået nogle rutiner og principper for vores arbejde.
Fårene skal leve så naturligt som muligt
.
Fåremaver er indrettet til græs og derfor er græs fårene primære foder. Vi har omlagt til økologi og i efteråret 2009 blev de første lam solgt som økologiske.
Sommer:
Om sommeren plejer får og lam naturarealer i Vesthimmerland. Lige nu har vi faste naturpleje aftaler på strandenge ved Risgårde (ligger et par kilometer fra Ertebølle). Det er et dejligt øjeblik, når får og lam lukkes ud på nyt frisk græs på store arealer og med højt til himlen.
Efterår:
Om efteråret (først i september) tages lammene fra deres mor, dels for at kunne styre avlen og dels for at mødrene kan komme til hægterne igen og være klar til næste sæson. Herefter sættes gimmerlam, vædderlam og får hver for sig ud på græs igen. Gimmere og vædder går nu hjemme på vores fredede eng, hvor orkideerne er afblomstret.
I oktober/november bliver de tre flokke suppleringsfodret med hø eller ensilage (wrap-baller). Fårene forbliver ude, dog med mulighed for læ og tørt foder i vores hal, en rundbuehal eller i store grisehytter.
Midt i november tages fårene ind på stald, her opdeles fårene i 7 avlslinier og der sættes en vædder til hver flok. omkring nytår tages vædderen fra igen.
Efteråret igennem og helt hen til påske slagtes lammene. Først vædderlam og sidenhen gimmerlam.
Vinter:
Vinteren igennem fodrer vi med ensilage, godt hø og halm.
Forår:
I marts bliver fårene klippet af Peter Shepard, så de er helt klar til de nye lam.
Det primære foder er stadig ensilage, godt hø og halm.
Så starter den mest spændende tid: Læmningen. Ertebøllefår klarer heldigvis (næsten) altid læmningen selv. Det er spændende at komme ud om morgenen eller hjem fra arbejde og se, hvem der nu har fået lam - har yndlingsfåret fået tvillinger? Lammene har meget forskellige aftegninger - nogle er hvide, andre er plettede, andre igen helt sorte og nogle få er brune. Som regel er det kun et eller to får pr sæson, som skal have hjælp til læmningen, resten er helt selvhjulpne, det er egenskab som får, der har levet naturligt ofte har og det er en kæmpe fordel, når man har fuldtidsjob ved siden af fåreavlen.
Får bør læmme selv.
Som regel sættes får med tvillinger og unge får ind i en læmmeboks et par dage, hvorefter de bliver lukket ud på græs med mulighed for læ. I år (2010) vil vi lade fårene læmme ude, det er vi lidt spændt på, da ræven er derude, men vi håber, at det går godt. Førhen har vi oplevet, at unge gimmere har fået taget lam, mens de gamle får har klaret det, derfor lader vi gimmere læmme inde.
Når der er godt gang i lam og græs lukkes får og lam ud på naturarealerne igen.
Avlsprincipper
Hvordan udvælger man gode avlsdyr?
Vores avlsmål er et selvhjulpent og robust Ertebøllefår.
Et godt Ertebøllefår bør altid få tvillinger. Hun læmmer selv og passer godt på sine lam. Hun trives på magre naturarealer og fostrer sine lam op, så de er klar til at blive slagtet i efteråret. Hun er modstandsdygtig overfor parasitter. Hun bliver typisk 8 år gammel.
Vi udvælger derfor næsten kun tvillinger til avl. Lige nu er vores læmmeprocent 1,5 pr moderfår, men målet er 1,8.
Ertebøllefårets udseende skal være med varierende uld og pelsfarve. Jo flere variationer jo bedre. Ertebøllefår og væddere må gerne have horn.
Fårene viser stor ydre variation i pelsfarve på krop, hoved og ben, der kan være hvid, sort (recessiv over for hvid), desuden ses brun, grå, vildtfarvet, rødlig-gullige nuancer samt brogede mellem disse farver (også trekulørte). Hovedet (”ansigtet”) og benene er ofte plettede grå eller med en af de andre farver. Ulden er varierende fra ”tottet” til lange hængende dækhår. Hos nogle individer ses lange stive børsteagtige hår langs ryglinien. Halen er beuldet og længden er fra ”halv-trekvart” til kort. Snuden er kort og næseryggen ofte krum. Udviklede horn kan forekomme hos både væddere og får.
Nogle individer viser ret stor lighed med det engelske Southdownfår på ældre billeder, hvilket passer fint med de historiske kilder, der beskriver, at man i de magre egne i Jylland anvendte de nøjsomme Southdown væddere for at fremavle et mere kødfyldt får. Andre af Ertebøllefårene har betydelig lighed med de ørvige nordiske korthalefår. Vi er i de senere år begyndt at avle lidt mere på de små korthalefår i besætningen, både fordi vi synes, at de er pænest, men også fordi de ofte er mest frugtbare og trivelige.
Fårene har bevaret flere adfærdsmæssige egenskaber som er beskrevet hos primitive fåreracer. De har vist særdeles gode egenskaber i naturpleje på heder, hvor undersøgelser viser, at lammene har en daglig tilvækst på 200g.
Fårene vejer udvokset 40-65 kg, væddere 60-90 kg. Lam (ca. ½ år gamle) vejer 25-35 kg ved græsning på hedearealer. Ertebøllefåret får ca. 1,5 lam pr. moderdyr. Der findes 1 større besætning på 120 moderdyr og 4-5 små besætninger. I alt ca. 150 moderdyr.
Ertebøllefårene er registreret med egen racekode under Danske landracefår i fåreregistreringen.
Køb af avlsdyr:
Du kan købe gode avlsdyr udvalgt efter ovenstående principper.
Gimmere: 1100 ekskl. moms.
Får: 1500 ekskl. moms.
Vædder: 1500 ekskl moms.
Du kan leje en vædder for 1000 kr eksl. moms, fra efterår 2009 med tilskud fra genressource udvalget igennem vores forening "bevaringsforening for HVidhovedet Marsk og Dansk landracefår".
Vi vil typisk have avlsdyr til salg fra august til november.
|
|
|
|
|
|
|